Velkommen

Historiker og krimiforfatter – en verden af hygge og hemmeligheder

Pernille Schou Foto: Les Kaner
Pernille Schou Foto: Les Kaner

Velkommen til min forfatterside, hvor jeg vil forsøge at give et indblik i hvem jeg er, hvad for en bog MORD I DELEGATIONEN er og hvad der venter.

Jeg er glad for, at du er her og hvis der er noget som helst, jeg kan hjælpe med, må du endelig ikke tøve med at række ud!

Mange hilsner
Pernille Schou

MORD I DELEGATIONEN

En hyggekrimi der udspiller sig under fredsforhandlingerne efter første verdenskrig – i hjertet af Paris.

Mord i delegationen

MORD I DELEGATIONEN er første bind i en trilogi om genforeningen mellem Danmark og Slesvig efter første verdenskrig.

Det er en fortælling om en verden i forandring, om stærke kvinder og nye grænser.

OM MIG

Jeg er uddannet historiker fra RUC i 2015 og har arbejdet først som gymnasielærer og siden indenfor kommunikation i bygge- og anlægsbranchen.

Siden 2018 har jeg været selvstændig kommunikationskonsulent, så når jeg ikke skriver hyggekrimier, skriver jeg tilbudstekster om brorenoveringer, betonopgaver og forsyningsledninger.

Så snart jeg var forbi Søren og Mette bøgerne, tog jeg fat på De 5 og læste mig igennem alle de børnedetektiver, jeg kunne finde. Omkring 9-års alderen fandt jeg min første Agatha Christie bog på Odense Centralbibliotek og jeg har elsket dem lige siden.

I dag tæller samlingen et stykke over 60 Agatha Christie bøger, inklusiv fire biografier, hendes samlede notesbøger og to bøger om hendes sommerhus. Jeg tror måske godt, man kan karakterisere mig som fan …

Selvom jeg har læst mange forskellige slags krimier og nydt (næsten) dem alle, er min store kærlighed hyggekrimien og den klassiske krimi. Derfor er det også sådan, jeg selv skriver.

I en hyggekrimi forsøger man at bevare spændingen, men udelade de mest grufulde detaljer. Blandt mine egne favoritter er, udover Agatha Christie naturligvis, Elly Griffiths, Louise Penny, Richard Osman og Ann Cleeves.

Kontakt mig - meget gerne

Jeg er en stor bogelsker og lidt af en researchnørd. Som tidligere gymnasielærer, har jeg desuden erfaring med at skabe engagement og gode samtaler.

Har du en læseklub, en boghandel eller lignende og har du lyst til besøg, kommer jeg meget gerne ud og fortæller.

Du finder mine kontaktoplysninger her.