Hent gratis materiale til din læseklub eller læsekreds
MORD I DELEGATIONEN er en dansk historisk krimi, der udspiller sig under fredsforhandlingerne i Paris i 1919.
Den er første bind i en trilogi om genforeningen i 1920 og følger den begavede Vera Lund og kriminalkommissær ved Scotland Yard Arthur Holland, der bliver kastet hovedkulds ud i en følsom efterforskning, da et medlem af den danske delegation bliver fundet dræbt, kort efter ankomsten til Paris.
MORD I DELEGATIONEN egner sig særligt til læsekredse og bogklubber, der holder af klassiske krimier eller har interesse for historie.
I materialet møder du spørgsmål som:
- Vera Lund og Arthur Holland har begge tunge krigserfaringer med sig. Hvordan påvirker de krigserfaringer dem i bogen?
- Hvem var din hovedmistænkte undervejs i læsningen?
- Bogen slutter med et efterord, der gennemgår nogle af bogens historiske referencer. Hvorfor tror du forfatteren har valgt at gøre det?
Materialet kan downloades her og er lige klar til et par times hyggelig samtale.
Ekstramateriale
Om bogens tilblivelse
Har du lyst til at læse om, hvordan jeg blev forfatter og om det virkelig kan passe, at jeg har 25 versioner af manuskriptet liggende, kan mit interview med Herlev Bladet læses her:
Anmeldelser og modtagelse
MORD I DELEGATIONEN er blevet taget godt imod af læsere, bogbloggere og de aviser, der har anmeldt. Jeg har samlet lidt eksempler her:
Find bogen her
Har du ikke allerede læst MORD I DELEGATIONEN er der en række muligheder for at få fat på bogen.
Den kan købes eller lånes på biblioteket, og så kan den naturligvis også lyttes eller læses på de fleste større streamingtjenester som eReolen, Saxo eller Mofibo.
Køb den her:
MORD I DELEGATIONEN kan købes i alle større boghandlere (og flere af de virkelig flinke små boghandlere) og på nettet, som for eksempel her:
Lån den her:
Den kan også lånes på dit lokale bibliotek.
Se og bestil den for eksempel her:
Køb den af mig:
Og kunne du tænke dig bogen med en signatur, kan den købes direkte hos mig for 200 kr. inklusiv fragt til dansk adresse. Du finder mine kontakt oplysninger her: