Jeg kan godt lide at planlægge min fortælling, for hvis jeg ikke planlægger den, kører den fantastisk indtil lige omkring side 50, hvor karakterne pludselig ikke længere ved, hvad de skal og jeg ikke kan finde ud af, hvordan jeg kommer videre derfra.

Derfor planlægger jeg og det er plotkort genialt til.

I forbindelse med en snak med en anden skrivende, fandt jeg lige nogle billeder af mine plotkort frem. Og de illustrerer altså meget godt, hvordan jeg arbejder. Jeg planlægger – skriver – læser – smider en hel masse ud – planlægger igen – skriver igen – læser osv. indtil jeg har noget, der reelt kan redigeres i.

Hvis du ikke tror mig, så se her, hvordan min bunke med plotkort så ud med et års mellemrum…

Og her er så samme fortælling, det er stadig MORD I DELEGATIONEN, det er bare et år senere…

Jeg kan ikke helt afgøre om det er et lidt nedslående billede … men det er i hvert fald sådan, jeg arbejder, indtil jeg måske en dag bliver god nok til bare at få det rigtigt fra start.